Du sidder og tænker på, at starte en blog op, men du ved egentlig ikke hvad du vil skrive om? Det kan også være du sidder med en idé til en blog, men er i tvivl om den rent faktisk kunne være interessant for folk? I så fald kan vi lige nævne, at du ikke er den eneste. Langt de fleste kommende bloggere er i denne situation.

Uanset hvad, så vil du når du har læst denne artikel være klar over, hvad forskellen er på niche blogger og livsstil blogger. Du vil også forstå fordelene ved netop at vælge, at være niche blogger.

I artiklen vil vi give dig en masse idéer til niche blog kategorier, så læs den igennem og sæt dig så i tænkeboksen bagefter og find det område du vil skrive om.

Derudover vil vi præsentere dig for 3 spørgsmål du skal stille dig selv, når du skal vælge et emne at skrive om.

Hvad er en niche blogger?

Der findes 2 kategorityper af bloggere og det er livsstils blogger og niche blogger.

Livsstils bloggeren kan skrive om alt hvad de har lyst til hvor niche bloggeren er bundet til et specifikt emne.

Det betyder altså, at du som niche blogger skal holde dig indenfor grænserne til hvad dit emne omhandler.

Fordelen ved at være niche blogger er, at alle dine artikler/nyheder vil omhandle det samme fra forskellige vinkler. Google kan/vil finde ud af, at din side omhandler det valgte emne og ud fra antallet af besøgende på siden igennem tiden, så vil Google måske endda favorisere dine indlæg fordi det du skriver er troværdigt og professionelt beskrevet. Det giver dig ekstra mange besøgende på siden, som kan monetiseres i stor stil når det kommer dertil.

Når man skal starte en niche blog op, så er det en rigtig god idé at føle efter inde i sig selv om der er noget man brænder for som kunne være interessant, at skrive om på sin blog. Hvis du f.eks. ikke kan få nok af at stå på ski, og ved rigtig meget om det at stå på ski, sikkerhedsudstyr, steder der er fantastiske at stå på ski m.v. så vil det være ideelt, at starte en niche blog op der kun omhandler alt hvad der kan forbindes med det at stå på ski.

Hvorfor starte op som niche blogger?

Når du har en niche blog og bloggen forhåbentlig bliver kendt indenfor det emne du skriver om, så får du pludselig en rigtig god mulighed for, at tjene ekstra penge udover eventuelle bannere og affiliate aftaler du allerede har kørende.

Du kan blive kontaktet af eventuelle sponsorer/virksomheder, som ønsker at få dig til at skrive en produktanmeldelse. Lad os tage eksemplet fra tidligere i artiklen. Du er ekspert indenfor området skisport. Du har skrevet rigtig mange artikler hvor en stor del af dem ligger i top 10.

En virksomhed der sælger skiudstyr kontakter dig og spørger om du kunne være interesseret i at lave en anmeldelse på din blog af deres helt nye ski. En model der vil revolutionere skisport markedet. De er selvfølgelig parate til at give dig en sum penge for opgaven eller du får måske endda lov til at beholde skiene som betaling.

 

3 Spørgsmål du skal stille dig selv omkring din niche blog

Grunden til, at du skal stille dig selv følgende 3 spørgsmål er fordi, at du gerne skulle få noget ud af at skrive en helt masse om det emne du har valgt. Så tænk dig godt og grundigt om og lad de 3 spørgsmål bekræfte dit emne.

 

Er det sandsynligt, at der er folk der kunne finde på, at læse om det emne du har valgt?

Det kan godt være, at du måske er specialist i at dyrke karse på 100 forskellige måder, men hvad er chancen for, at folk søger på nettet om hvordan man selv dyrker karse? Der er selvfølgelig nok et par søgninger om måneden, men det er næppe noget du vil få mange besøgende på.

Derfor bør du tænke dig godt om når du vælger et emne at skrive om. En god idé vil være at hoppe på google og søge på nogle ting indenfor det emne du overvejer og se om der er andre der skriver om det og om der kommer forslag fra google hvis du søger på karse. 

 

Er det et emne der har din interesse, så du kan skrive de 30+ indlæg der er brug for og stadig fortsætte om 1, 2 og 3 år?

Lad os tage eksemplet med karse igen. Du elsker bare karse, men finder ud af, at det nok ikke er så ideelt at starte en niche blog op om karse. I mellemtiden har du fundet ud af, at det er en rigtig god idé at lave en niche blog om tøjmode. Problemet er bare nu, at du egentlig er ret ligeglad med hvad tøj du har på, og har egentlig ikke den store forstand på hvad der er moderne indenfor tøj, men du er ligeglad. Du tænker bare det er det jeg gør. 

Du kan selvfølgelig finde inspiration til artikler ved, at se hvad andre har skrevet om mode på nettet og får da også lavet en 10-15 artikler henover flere måneder. Men når mode aldrig har haft din interesse, så er der altså en stor risiko for, at du går død i det projekt og så er al din tid spildt.

 

Findes der nogen produkter indenfor det valgte emne, som du kunne tjene penge på?

Nogle starter en blog op fordi de bare har lyst til at lave en slags dagbog på nettet, som andre kan læse hvis de skulle få lyst og rent faktisk finde den. De fleste vælger dog at lave en blog fordi, at de gerne vil til at tjene nogle ekstra penge eller måske endda erstatte deres nuværende job, så de kan være mere hjemme med familien.

Hvis det også gælder dig, at du gerne vil tjene penge på din blog, så er det vigtigt at have dette spørgsmål med når du overvejer et emne. Vi tager altså lige eksemplet med karse igen. Du har fundet ud af, at du kan skrive rigtig mange artikler om karse, da det kan dyrkes på så mange forskellige måder, som folk virkelig ikke havde forestillet sig.

Men hvad vil du prøve at sælge til læseren? Hvor skulle du få en eventuel affilliate aftale fra? Der er næppe noget du kan sælge på en blog omkring karse. Altså er det et ekstremt dårligt valg hvorimod skisport er yderst populært og dermed findes der et hav af aftaler der kan laves med både fysiske og online butikker.

 

Hvor meget kan man tjene som niche blogger?

Dette vil vi meget snart komme ind på i denne artikel.

Hvor kan jeg lære mere om at blive niche blogger?

Du kan lære meget mere om at blive professionel blogger / niche blogger igennem vores online blogging kursus “18 måneder til success“.

Sidst opdateret d.